Anholt rundt – til fods

Anholt er en ø midt i Kattegat, nok den mest isolerede Ø i Danmark, med ca 130 fastboende og mange flere i sommer sæsonnen. Man kommer til Anholt med færge, sejlende eller flyvende. Vi plejer at besøge øen i forårssæsonnen men i år blev det så sidst på sommeren og vi er sejlende i vores 35 fods sejlbåd, flycertifikatet er jo ikke i hus endnu og Lisa har andet at lave end flyve rundt med sine forældre.

Vi har besøgt Anholt fyr på østspidsen en del gange igennem tiderne, men altid den direkte vej derud langs nordstranden eller ørkenvejen. Vi har også sejlet derud nogle gange og været inde på land i gummibåden.

Så nu skal det være – vi vil hele vejen rundt om Anholt – til fods

Arne og Sonja er også nået frem til Anholt i deres egen båd og de er helt med på en gåtur rundt om Anholt og vi bliver ret hurtige enige om at søndag morgen er en god dag at starte, altså d 21 aug. 2022. Vejrudsigten siger sol til at starte med og senere på dagen loves der byger, men der er vi forhåbentligt tilbage på havnen. Turen skal gå venstre om, dvs. med havet på højre side, så tager vi det lange stræk syd om øen først og er nået ca 3/5 når vi kommer til fyret

Der er ialt godt 23 km rundt og det er i løst strandsand og sten, så lidt hårdere end alm. vej / sti, men helt jævnt mht. højde meter. Vi har aftalt afgang kl 08:00 og det holder vi. Vi medbringer et Sony lomme kamera samt et Canon EOS M6 samt 22 mm objektiv. Derudover en lille drone – DJI Mini 2, som vejer lige under 250 gram. Droneflyvning på Anholt er vanskeligt pga. flyvepladsen og fredninger, faktisk kan man kun flyve i Ørkenens SE hjørne, altså ude tæt på fyret. Naviair har lavet en glimrende app til ens telefon, der viser hvor man ikke må flyve.

Anholt rundt, som logget med Michael Garmin ur.

Afgang fra Anholt havn

Det ser godt ud med vejret, kl 08:00, og vi er klar! Arne og Sonja i normale sko / sandaler, Michael og Jonna i vandresko. Vi har pakket vores grej i en fælles taske, som vi vil tage en km hver før vi skifter og der holdes meget øje med skiftene.

Vi er noget i tvivl om de kan klare turen i det fodtøj, men der er jo mulighed for at vende om, f.eks. nede ved Sønderbjerg. Afsted fra havnen og vi vandrer mod syd, hvor stranden består først af vådt sand, som det er nemt at gå på, senere bliver det til stenstrand som er mere “træls”, anyway vi skal videre. Jeg (Michael) har tidligere taget et utal af foto fra Havnen og ned til Sønderbjerg, så det bliver ikke til så meget. Vi kommer raskt afsted og når Sønderbjerg, som vi ikke vil “bestige” denne gang, der er ca. 45 meter til toppen og det er det højeste punkt på Anholt, sjovt nok er det mere end dobbelt så højt som på Læsø.

Vi tager et kort hvil på sydspidsen, hvor jeg finder mit Canon M6 kamera frem for gemmerne, for nu skal vi videre mod nordøst, og her har vi ikke været før.

Fra syd til fyret

Det går fint for os alle og stranden er bedre at gå på end frygtet , så vi beslutter alle at gå videre. Området hedder pakhusbugten, sikker fordi de har været udskibningssted før havnen blev bygget – men det er et gæt. Stranden er primært sand og ret fast grund helt nede ved vandet. Der er gamle spor efter en traktor eller lign, sikkert for dem der i professionel sammenhæng skal ud til fyret eller fyrgården

Vi fortsætter mod øst og får pludeseligt fyret i sigte.

Længere fremme når vi frem og kan se fyret! Det ser ud til at ligge lige lidt fremme, men der er mindst 8 km derud. Stranden er bred og flot sandstrand og intet menneske at se hverken frem eller tilbage – egentligt utroligt vi har sådan noget natur i et lille land som Danmark. Men det skal vi så ikke klage over 🙂

Sjovt foto, hvor en 20 cm standkant med lag bliver til noget stort – hvis ikke lige det var for fodsporene og så dybdeskarpheden

Vi – Michael og Jonna – går lidt hurtigere end Arne og Sonja, men vi holder blot nogle korte pauser, hvor vi venter på dem og fyret ser ud til at komme tættere på

Jonna i vandrestøvler og fyret i det fjerne
Jeg er lidt foran, og når lige at tage et par foto af de andre når de kommer gående

Efterhånden som vi kommer tættere på østligste punkt dukker et skilt op i sandet – vi må ikke gå det sidste stykke fordi det er sælreservat, så vi må en tur op i klitterne og videre ind mod fyret. Det gør vi så og får 3 højdemeter på tælleren og måske lidt mere da vi går ind over østspidsen af Anholt.

Forbudsskilt med info om sælreservat. Utroligt det går 100 meter ind i landet, jeg har ALDRIG set en sæl mere end få meter oppe på stranden, men der er sikkert nogle biologer et eller andet sted – f.eks. i KBH – der ved meget mere end vi gør…
Endeligt fremme ved fyret, det er flot i al sin enkelthed.

Fremme ved Fyret

Som altid når man kommer gående igennem et nyt området og kommer ind i noget kendt, skifter ens sindstilstand på et øjeblik fra “det er godt nok nyt” til “her har jeg jo været og det sker da vi kommer tættere på fyret. Vi har jo mest kommet direkte fra vest via nordstranden eller via ørkenvejen. VI har så det samme da vi gik Bornholm rundt sidste år, hvor vi har været nogle steder før.

Fyret har en meget interessant historie der går ca. 200 år tilbage i tiden. På det tidspunkt havde Englænderne besat østspidsen af Anholt for at holde fyret tændt og de havde en garnision på flere hundrede mand – kaldet fort York og de udvide fyret med dækning og kanoner. Vi – altså danskerne – forsøgte at tilbage tilbageerobre fyret et par år senere, men det endte i en katastrofe og de fastholdt fyret indtil krigen var ovre

Arne og Jonna på vej mod fyret. Bemærk kassematerne i bunden af fyret – det er pænt stort

Vi går rundt om fyret og taler om den stilhed der er, selv om der er kommet et par andre vandrere herud, vi kigger lidt på sælerne fra udsigtpunktet, hvor der er et udsigttårn/rum og en kikkert. vi skal også have frokost, så vi finder et godt sted nord for fyret.

Frokost i det grønne / blå / grå

Nu er vi kommer ca. 60% rundt om Anholt, så vi mangler “kun” de sidste 10 km tilbage til havnen, langs nordstranden. Vi skal dog lige have et gruppe foto af os alle samt fyret i baggrunden, om ikke andet så for at mobbe vennner og bekendte med “been there”.

Alle nåede vi frem til fyret og fortsat ved godt mod

Nordstranden

Hjemturen starter og det er ca. 10 km langs nordstranden. Den tur kender vi udmærket, vi har gået den min 5 gange. og det handler blot om at finde fast grund under fødderne og det går fint med relativ fast sandstrand og mindre sten

Jonna i forgrunden, Arne og Sonja i “mellemgrunden” og fyret i baggrunden

Videre mod vest vi skal lige igang efter frokost, men tempoet kommer hurtigt igen og nu kan vi se enden på turen i det fjerne, med Nordbjerg og radartårnet. Men vi kan også se at det trækker op til uvejr mod vest, vi er lidt bekymrede for hvad der venter os. Jeg (Michael) har klogeligt nok taget en let regnjakke med

ca. 5 km igen og det ser sort ud – helt bokstaveligt

Vi fortsætter mod vest og vi kan se at det her må give regn og da det begynder at dryppe tager vi mere tøj på og en regnjakke er nu lige pludseligt i høj kurs. Efter yderliger en km. begynder det at regne og det er pænt meget vand der kommer ned på kort tid.

Sjove figurer i sandet, ca 2 km før havnen på “flakket”

Videre i det nu noget tunge sand de sidste par km. til havnen og jeg tilbyder at give øl på Orakelbar, som ligger yderst på havnen. Vi har set stedet hver gang vi har været på Anholt, men det har aldrigt haft åbent, men de har de (måske) nu, så vi sætter kurs derud. Da vi når frem er der godt nok liv, men de har først åbent kl. 17.00, så vi må vandre tilbage til båden

Tilbage på havnen, med vores pram ca midt i billedet.

Om aftenen har vi bord på et lokalt spisested – Algot – og ja det er rigtigt godt og rimeligt i pris, godt med mad og godt med vin / øl

Spisning på Algot

Efter spisning byder jeg på øl på Orakel bar – nu skal det altså prøves!

Orakel bar og Arned med en øl – han ser glad ud, om end lidt langsomt gående, hvad enten det skyldes vabler eller risiko for at spilde
Solnedgang mod nordvest

Sengetid ved 21 tiden