Januar 2022, Lørdag morgen, let skyet, temperatur lige over nulpunktet, ingen nedbør og svag vind. Det betyder: Tid for en tur rundt om Kærene på Læsø – en tur på 12 km.
Måske ikke den mest spændende tur på Læsø, eftersom det meste foregår på asfaltvej og ikke inde i mosen, men idag er vejret til det
Kærene på Læsø er et mose område imellem Vesterø havn og Flyvepladsen. Hvis man goggler det får man bl.a. : Kærene | Fredninger, hvor der er mere information. Det er et privat jagtområde, men med adgang for gående, der er ikke mange stier eller veje og de der er, går igennem et sumpet område, men også vældigt flot område. Denne gang vil jeg gå hele vejen uden om, og dermed ikke komme ind i selve mosen
Har medbragt mit Canon M6 med et fast 22mm objektiv, et let og godt setup for landskabsfoto, nedenfor nogle foto fra turen.
Startende fra Hyldebærvej – på Remmerne går jeg fra sommerhuset og ud til “På Remmerne” (det hedder vejen) og mod vest, altså ind mod Vesterø havn. Det er først på en grusvej og dernæst på en smal asfaltvej.
Længere henne af “På Remmerne” – som i mellemtiden er blevet til Agersigen, drejer vejen mod sydvest. Jeg finder en grusvej lige frem, der senere drejer til højre, så jeg kan komme nordpå. Det er ved Læsø Camping og Hytteby – på kortet.,
Efter grusvejen bliver det til en sti jeg følger nodpå til Plantagevej, hvor jeg drejer til højre og går stik øst – på en smal asfaltvej. Klokken er 09:30 og der ses enkelte biler, men ingen gående eller cyklende
Efter nogle kilometer og lige efter “knækket” på Plantagevej drejer vejen mod mere mod nord, men der går en sti ind til højre, mod øst syd øst. Den tager jeg – det er vistnok en ridesti. Nu har jeg kurs mod flyvepladsen, hvor jeg snart vil møde runway 6/24
Nu fremme ved flyvepladsen, området er helt fladt. Flyvepladsen er med asfaltbane og godt 900 meter lang. har været her nogle gange i mindre fly – som passager :-). Vejen slår et sving mod vest, og jeg følger den for at komme uden om runway.
Efter flyvepladsen er passeret fortsætter mod syd og næste stop er Badesøen. Der har vi været en del gange – flot område at gå tur i – men…. sumpet.
Fra badesøen fortsættes mod syd af stien og jeg når frem til Blågranvej som følges få hundrede meter og jeg er fremme “På Remmerne” igen, nu er der ca 2.5 km tilbage til sommerhuset
På Remmerne følges og der er nu mere trafik, passerer Lumen, Thorasvej, Løvfaldsvej som jeg følger mod venstre og tager stien igennem skove tilbage til sommerhuset. Ialt 12.3 km på ca 2.5 time. ca 5 km/time når jeg har bevæget mig og det er OK.