Eller hvorfor man skal have filter på sine kamera objektiver…
Jeg er på Læsø i en lang week-end i vores sommerhus der ligger På Remmerne lidt fra Vesterø. Læsø er et fantastisk sted, med højt til loftet og ikke ligefrem overbefolket og det hele pakket ind i en fantastisk natur, og godt med muligheder for at bevæge sig rundt, tage foto flyve lidt med drone osv.
Vandreturen kan også udvides til nat ture, for ravsøgning med en god ravlygte. Nedenfor lidt foto og tekst fra Læsø.
Objektiv filter
I gamle dage – de gode gamle analoge dage, skulle der typiske et IR filter på alle objektiver for at sikre en god balance af farverne på negativ og senere papirprint. Det er mange år siden, og alle moderne kameraer har -såvidt jeg ved – indbygget IR+ filter på billed chippen. Alligevel sælges der mange filtre og ofte nogle helt uden filtervirkning, altså “vinduesglas” for at beskytte frontlinsen
Lige over middag d 18 dec 2021 vandrer jeg rundt nord for golfbanen, eller ca 5 km vest for Østerby, langs stranden og tager nogle foto
Hvad er forskellen? Ja det er nok gættet, på det sidste foto er et defekt filter fjernet. Kameraet er forøvrigt et Canen EOS R5 med 24-105 mm std. objektiv og foto er ikke behandlet, men resized og til jpeg. Selve objektivet har ingen skader og jeg ved faktisk ikke hvordan skaden er sket – kameraet ligger altid i en kamerataske. Nå under alle omstændigheder er det nok billigere med et nyt filter end end et objektiv, så….
Droneflyvning på Læsø
På Læsø er der ikke mange steder man må droneflyve, går man ind på Naviair (Naviair UTM (droneluftrum.dk)) er det faktisk kun nordøst siden man kan flyve i. Dog noget mere, hvis man har det rigtige drone certifikat.
Der er tre typer luftrum der begrænser:
- Fredet område, hele sydkysten og småøerne nord for Læsø
- Flyvepladsen, med en radius på 5 km, det centrale af Læsø. Hvis man har et drone certifikat må man flyve indtil 2 km fra flyvepladsen, dog med begrænset højde
- Forsvaret ved Østerby, lille område omkring redningsstationen
- Heldigvis er hele nordkysten OK, helt ud forbi Østerby og indtil stranden drejer mod syd.
Nedenfor nogle få foto taget fra nordøst siden af Læsø, ca 1 km vest for “knækket”. Tror nok området hedder Danzigman. kl er ca. 16, så det begynder at blive mørkt, men månen er oppe. ISO er 400 og 1/15 eller 1/20 sec, så ikke helt skarpe og gryn. Dronen er en DJI Mavic v2.