Astrotur til Læsø, februar 2019

I fire omgange har jeg bevæget mig væk fra matriklen og medbragt mit astro foto grej, to gange til Canarie øerne, en gang til Læsø og en gang til Lønstrup.

Denne gang går turen igen til Læsø. Sidste gang var for ca 7 år siden og det er samme område, nemligt “sydvesten”, dvs. lidt syd vest fra havnen i Vesterø. Vi har lejet et sommerhus via airBNB.

Over søndag morgen med færgen fra Frederikshavn, eller rettere formiddag, vi var til en fødselsdagsfest dagen før. Hjem igen fredagen efter en lille uge. To dage med OK vejr for astro foto, men der er også andre ting at foretage sig på Læsø, så alt i alt en god tur

Foto grej for astro foto

Grejet

Denne gang er det et letvægtssetup! Jeg havde egentligt pakket det hele med HEQ5++, men nye lille bil (Alfa Guilia) med lille bagagerum og ialt fire personer med til færgeturen gjorde det bare ikke muligt. Derfor blev det mit lille Skywatcher foto mount, på mit normale fotostativ (stativ ikke vist ovenfor). Herpå mit ASI1600 farve kamera med køl, en adapter og så en Canon 135 mm F2, så der kommer noget lys ind på foto chippen. Dertil en lille PC to strømforsyninger (PC og køl) og så kører det hele ellers, dog uden guide, dvs. relativt korte eksponeringer

Dag #1, søndag aften d 3 feb. 2019

Opstilling er ganske simpel, ud i kulden (der er sne), hurtig polar align og så klar. Første target er M42, mest fordi den er nem at finde uden computer hjælp. Første forsøg med 30 sec, men så brænder centrum ud (F2 giver meget lys), dernæst 15 sec, det er bedre. Fokus via canon 135 objektiv er vanskeligt, der skal kun ganske få nøk til før den ryger ud af fokus.

Ved samme lejlighed tid til at kigge sig omkring. Sommerhuset ligger helt ude ved kysten og med meget lidt lysforurering, så mælkevejen er fuldt synligt og der godt nok mange stjerner synlige – og så Mars.

M042, Canon 135mm F2 objektiv på ZWO ASI1600 farve med køl. Behandlet i Nebulosity 4.2, 15 sec subs og 23 stk.

Vel OK første forsøg, men foto vinder nok ingen priser…

Dernæst M031, altså Andromeda galaksen, lidt vanskeligere at finde visuelt, men det går, faktisk synlig uden kikkert. Prøver både 15 og 60 sec. og 60 sec. er klart bedst

M031 15 sec subs, eller som ovenfor, 135 stk, eller ca. 1/2 time
M031 60 sec, ialt knap en time. Væsentligt flere detaljer end med 15 sec.
Som ovenfor men med mere behandling i Nebulosity og Adobe Lightroom

Det var så første aften, prøvede også lidt andet, men blev hurtig træt og det blev overskyet ca kl 23.00, så ikke nogen lang aften. White blev lavet dagen efter, det er jo nemt at tage grejet ind.

Lidt tanker:

  • Kort brændvidde er godt når det er et lille mount, som slet ikke har samme tracking nøjagtighed som et større – specielt når det hele er uden guide
  • Faktisk OK tracking på 60 sec
  • Når hjemme skal der lige gøre noget med varme på frontlinsen, dvs. et varmebånd, skal have fundet et, der kan køre på USB, der skal meget lidt til med så lille frontlinse – tror jeg.
  • Egentligt utroligt, men ovenstående foto fylder ialt 13 GByte i rå foto, selv når de er zippet sammen
  • Fokus sker vha. en maske og så manuelt. Det er ret besværligt, der skal drejes meget lidt på objektivet for at opnå fokus

Dag #2, d 5 feb. 2019

Target idag er M045 – 7 stjernen samt NGC1499 – California Nebula.

M045 – 7 stjernen

7 stjernen er et godt foto objekt, men ikke helt nem, hvis det hele skal med. gjorde et par forsøg, men det blev ikke ret godt, så skrottes… Skyldes mest dårligt fokus

NGC1499 California Nebula

Nu bliver det svært fordi den ikke er “bare lige” af finde og den kræver lang eksponering for at få noget anvendeligt. Derudover skal fokus være iorden. Det blev det så også, på med masken og fuld konsentration for at få fokus helt i plet. Den fylder ganske meget på himlen i udstrækning, så ok med 135 mm.

NGC1499 California Nebula – 60 sec, ca 90 stk.
NGC1499 California Nebula – 60 sec, ca 90 stk.

Konklusion

Er det så værd at bruge næsten en uge på Læsø for astrofoto? Næ nok ikke  hvis man kigger på astro foto som enestte grund til besøg på Læsø, men der er heldigvis meget andet man kan lave, f.eks. gå lange ture, hvis man har den slags lyster. Vi fik også set på nogle sommerhuse, som vi seriøst overvejer om vi skal købe et.