Dagen, aftenen og noget af natten går så med at få (mere) styr på mit RC10 fra Astro.
Problemet er kollimering! og det bliver det nok ved med at være et stykke tid endnu. Jeg har renset hovedspejlet, indkøbt et stk. special kollimerings telescop (Takahashi collimating)
Listen over det der blev nået:
- Kollimering
- Månen – lidt for sjov
- HorseHead Nebola
- Jupiter
Kollimering
vha Takahashi kollimatoren er det faktisk ret nemt at foretage justeringen og resultatet blev meget præcist. Derefter blev teleskopet drejet ca 120 grader for at checke om spejle mm. flytter sig – og det gør de – men ganske lidt. Ny justering og tilbage igen. Konklusion noget giver sig, anyway jeg går efter “mod øst” og så ser hvad der sker. Glæder mig til det bliver mørkt… De lover dårlig seeing.
Kollimering af et RC er ikke bare lige – så meget har jeg dog lært, og på nettet findes rigtigt mange rigtigt gode råd om det her, men det er ikke særligt konsekvent eller ofte direkte misvisende. Mit bedste bud er PDF fil fra Deep Sky Instruments, der beskriver en procedure, der ser OK ud. Den består dels af en visuel del, dels via kamera for at “balancere” billedet
Månen
Første forsøg er med månen og der var jeg lige tilbage i arkiverne for at se, hvad jeg havde liggende, og f.eks. denne her fra 27 sept. 2015 er lavet af 6 stk fra ASI120MM, via WO110 (refraktor) og ASI 120 MM (altså mono):
Tilbage til idag… Månen tages vha ASI174MMC, samt deepsky filterset, dvs. UV/IR, Ha, O3, S2. Nogenlunde ens, bedste er nok med O3:
Interessant er at output fra Registax er i TIFF format og det fylder ca. 7.2 MByte, hvorefter det gemmes i jpeg format (som ovenfor) og så er det ca 100KByte – og jeg kan ikke se forskel
Konklusionen er ihvertfald at kollimering er på plads – ihvertfald relativt til den seeing jeg kan forvente
Jupiter
Resten af aften / nat gik med Jupiter og rigtigt mange AVIer med den og månerne, f.eks. nedenfor med Jupiter og 2 måner, hvoraf den ene kaster skygge på Jupiter. Kontrasten er lidt tynd
