Hjemtur starter - dato:2020-08-10

Forrige Retur til oversigt Næste

Plan

Turen hjemad starter. Vi vil ud af havnen kl 06.00, så kan vi med lidt held nå Falsterbo kanalen om eftermiddagen, kl 16.00 og fortsætte op igennem sundet til Ven, hvor vi vil overnatte for anker.

Vejrudsigt

SOL, 25+ grader og så svag til jævn vind fra øst eller sydøst, dog med perioder med vindstille

Resultat

Vi nåede Ven ca 18.30, noget før planlagt, mest fordi der var noget mere vind end forventet.

Vi kom afsted kl 05:15 fra Rønne, de første par timer for motor, dernæst kom der vind fra øst nord øst der langsom drejede mod øst syd øst, dog så det passede med platlæns på styrbord halse de 63NM fra Rønne til Falsterbo kanalen. Dernæst var det igen for motor i ingen vind i et par timer, så slog vinden også igennem fra øst og vi havde en god halvvindtur op igennem sundet af den vestlige rute, tæt på KBH. Det var dog noget diset (varmen), så de var begrænset, hvad vi kunne se. Videre op til Ven, hvor 8 andre både havde fået samme gode ide med at ankre på vestsiden. Dette er mindre heldigt, med meget bølgeuro ved syd østlig vind, så allerede kl 02.00 var Michael træt af placeringen og ladede op til at sejle kl 05:00, hvor det bliver lyst

Hele turen blev sejlet i noget mere vind end forudset i vejrudsigten, det blæse 8-10 mps det meste af tiden - når det altså blæste

Nåede også en tur i land på Ven - altså Michael - for at gå en tur

Gennemsnits fart for turen blev 7.2 knob fra start i Nr Kaas, Rønne, Bornholm til opankring SW for VEN. Turen fra Saltholm syd og op til Ven SW blev med en snit på over 11 knob. Det viser hvor vanskeligt det er at opnå et godt gennemsnit, når vinden er så ustabil som den normalt er, og den tid det tager at komme ud af havnen, sætte sejl, komme på kurs, og modsat ved kanalen, og så det hele en gang til før vi var i mål


Turen hjemad - første stykke, knap 100 NM

2020-08-10 05:09 Fra:Rønne nr kaas til Ven

TidEventMemo
05:10 Oppe og klar

Vind 4 mps fra NE

Tegner til at blive endnu en flot dag - egentligt imponerende at vi i de 13 år vi er kommet til Bornholm ca. hvert andet år IKKE har oplevet to sammenhængende dårlige dage mht. vejr.

Vi får pakket sammen og gjort klar til afgang, strøm tages og vi ligger heldigvis udfoldet, så det er nemt at komme afsted, også fordi vinden er fra broen, så det er stort set bare at slippe fortøjningerne og lade prammen drive ud uden brug af bovpropel, hvilket næppe er populært kl 5 om morgenen. Vi ser dog to både der er afsted før vi er klar, nok tyskere der vil hjem :-)

05:26 Motor og storsejl 2200 omdr

I vindstille går vi ca 6.5 knob for motor ved 2200 omdr. og bruger ca 2,5 liter diesel i timen. Dvs. næsten 3 NM / liter diesel, egentligt imponerende, i betragtning af at vi slæber rundt på 3900 kg båd plus grej - nok tæt på 5 tons

05:34 Solen står op

Men det har været lyst hele tiden

Vind E, næsten plat, men ikke nok til at sejle for sejl alene

I det hele taget er platlæns det værste vi kan sejle, så har vi tre skrog i vandet med stor våd overflade og ingen flow forbi sejlet, kun vindpresset. Kun en ting er værre: kryds i svag vind med gammel sø.


Solen på vej op i øst, hen over Bornholm, tak for denne gang!

06:25 Motor temp steg til 91 grader

Prøver med 1800 omdr, ca 5,8 knob

Hvid røg, bare en smule

06:28 Øger til 2000omdr

Ok mht temp og ingen røg

6,3 knob

06:53 Ind i ruten

Nu skal ais bruges...

06:58 10 deg bb ahr ais cpa

07:07 Faldet 30k deg aht ais

07:16 Store skibe

Regn stoppet

Vi er på vej over renden, så vigtigt at vi holder godt øje med AIS og bruger den aktivt mht. CPA - dvs. hvor tæt på kommer vi


200 meter eller mere


og samme størrelse

07:30 Genua sat, vind ne

07:42 Motor off

For store og genua vind nne, 5 mps

07:52 Y tværs

Nu ude af område med trafik sepe.

09:28 Morgenmad og læns i 10 mps

Først skal vi dog lige have sat fenderne fast, så det ikke ryger i vandet hele tiden. Den lidt utaknemmelige opgave får Jonna...

Alex - vores ældste søn har "opfundet" et simpelt system, med en line, vi spænder fast parallelt med sideskrogene og den er så trukket igennem den anden ende af alle fenderne på denne side - i den ende der normalt ligger i vandet. Så bliver fenderne liggende pænt på række på sideskroget uden konstant at falde i vandet


Ups der kommer vand op...

13:29 Forsejl smidt

Michael styrer


Jonna slapper af

13:42 Sejler ind i kanalen

Inde i Østersøhavnen i forbindelse med Falsterbo Kanalen - så bliver der pludseligt bølge ro

14:04 Igennem falsterbro kanalen

Det er varmt og åbenbart et populært område at bade fra


Igennem broen mod nordvest for Falsterbo kanalen

15:15 Foran for tv ne 3-4 mps

15:32 Gen furl motor on

2 mps fra n

16:01 I renden

Efter en kort pause


Her er også store skibe


Broen

16:18

16:18 Øl og mod nw

16:35 Uby passeret medstrøm

16:39 Vind e 5-6 mps

Store og genua motor off

Vi bruger flittigt vores hjemmelavede AIS instrument der viser de største fare, altså skibe med risiko for kollision. Algoritmen er simpel, skibet skal bevæge sig og så er det CTA - Closest time of approach der styrer om den er rød, gul eller ingen farve


Det går pænt fremad i Sundet


En "have" ud for Saltholm


Og broen fra den anden side

17:13 Flakfortet tværs

18:25 Store ned

Vi nærmer os Ven, så vi skal til at have sejl ned og klargjort til ankring


Ven i sigte, nu skal sejl snart ned


Jonna bjærger storsejlet


Ven, nu skal der ankres op

18:44 Anker ven

21:16 Hanefod + Ankerlanterne

21:19 Gåtur på ven, mba

Gummibåden pustes op, motor og akku findes frem og Michael hopper i båden og sejler ind til Ven. Der er noget uro, det er ikke optimalt mht. ankerplads

Vi ligger nu for anker sw for Ven, og vinden er ESE, altså ikke helt bølgelæ, men nogenlunde vindlæ

Lidt foto fra Ven:


Et dødt dyr


Fartbøllen i det fjerne


Gummibåden og bølgebrydere i baggrunden


Flot solnedgang fra Ven og ud over havnen på vest siden af Ven. Der ligge ren del for anker

02:23 Hopper og danser

Det er godt nok ikke verdens bedste ankerplads, der er ikke bølgelæ, og når større skibe passerer er der ekstra meget gang i bølgerne

Sover med andre ord ikke ret godt - nærmest slet ikke


Forrige Retur til oversigt Næste