2020 Sommertur   2020_07_23 -->2020_08_12

Dag:1  Gennem broen Dag:2  Aalborg Bornholm - none stop Dag:3  Tom Dag:4  Rønne Dag:5  Nordpå Dag:6  Allinge overliggerdag Dag:7  Allinge dag #2 Dag:8  Allinge dag #3 Dag:9  Dag Dag:10  Bornholm igen Dag:11  Gudhjem dag Dag:12  Øst på Dag:13  Syd Dag:14  Rønne og byttedag Dag:15  Nordpå igen igen Dag:16  Allinge overliggerdag Dag:17  Hammereren Dag:18  Rønne for tredje gang Dag:19  Hjemtur starter Dag:20  Kattegat Syd Dag:21  Hjemad Retur til oversigt

Bornholm Bornholm

Målet

Der er ikke flere ægte øer tilbage i Danmark som jeg (Michael) ikke har besøgt, derfor kan årets sommertur blive en helt alm. fredelig sommerferie uden stress og jag for at nå den næste ø. Dette er så første gang i 10 år det sker og Jonna er "nærmest lykkelig".

Årets sommertur skal igen gå til Bornholm og vi vil medbringe vores yngel på skift, så Alex starter, dernæst Søren og sidst Lisa, dertil kommer vores svigerbørn

Hvorfor Bornholm

Hvorfor så lige Bornholm? Vi har været der gennemsnitligt hvert andet år vi har haft Fartbølle, som nu sejler på 13 sæson og så det er jo tid for Bornholm og det er altid en god oplevelse. Den anden fordel, som måske synes lille, men er med til at give en noget mindre stressfuld sommerferie er Bornholms gode havne med all inclusive - og hvad betyder det så? Jo man betaler godt 200 dask pr døgn og så er ALT inkluderet, dvs. strøm vand, toilet, bad, vask, tørretumbler osv.

Vil det så være trængsel på Bornholm? Lidt vanskeligt at vurdere effekten af Corona, vil alle landets lystbåde befinde sig på Bornholm, eller er Corona risikoen vurderet for stor? Eller måske er alt som det plejer, så det er vejret der afgør det?

Vejret

Vi kan via yr.no se 10 dage frem og der loves ganske meget vind fra sydvest til nordvest fra lavtryk der vil passere ind over DK, men også omkring 15-22 grader de fleste dage, så det er OK. Denne lavtryks vejrudsigt fortsætter så efterhånden som vi kommer igennem ferien

Turen

Som vanligt sejler vi turen derover i et stræk, evt. med overnatning for anker omkring Ven i toppen af Øresund. Denne gang har vi Alex og Stine med. Stine er gravid i 6 måned, så ikke så meget hjælp at hente, men Alex er helt med på at bidrage til turen, så vi er tre der kan sejle. Turen er på 220NM eller lidt længere hvis vi ikke tager kanalen.

Resultat

Første del, altså at komme fra Aalborg til Bornholm, forløb udramatisk og med afgang fredag kl 08:30 og fremme lørdag 15.45 i Nørrekås ved Rønne. Der var meget springende vind, lige fra ingen vind (starten og første del af Østersøen) til 12-15 mps fra NW ned igennem Øresund, vel at mærke om natten, hvor vi måtte rebe forsejlet til under halv størrelse og ingen storsejl for at følge med på kortet og ikke sejle ind i bøjer uden lys.

Bornholm blev indledt med to overnatninger i Rønne (Nørrekås), på to forskellige steder, fordi de "dansende broer" var lige rigeligt, ellers god havn, og man spiser altså super godt oppe på pakhuset i Rønne. Videre til Allinge, som er vores favorit, heldigvis blæste vi inde, så vi var der 4 nætter, hvoerefter Stine og Alex drog hjem med DAT. Enormt praktisk at de flyver direkte Aalborg - Bornholm.

Søren B. og Ida stiger så ombord om torsdagen efter en bus (eller taxa?) tur fra Lufthavnen til Allinge. Vi får gået omkring i Allingen og omegn og sejler videre til Ertholmene, Gudhjem, Nexø og Rønne.

Nogle dage senere står de af i Rønne og Lisa og Søren E. stiger ombord og sidste del af turen på Bornholm står for døren. Det bliver Allinge igen igen, besøg på Kadeu plus meget mere.

Efter godt 15 dage er det tid for hjemturen, som så kun er Jonna og Michael. Vindretning er i det store og hele OK, mest øst, så vi glider let gennem Østersøen til kanalen, for anker ved Ven, videre til Gilleleje og så direkte hjem, hvor vi "landede" torsdag morgen til broåbning

Alt i alt en super god tur, hvor vi fik sejlet ialt 572NM og kom helt omkring Bornholm - igen.


Årets sommertur som sejlet

Og så lige en overvejelse

Af en for mig uforståelig årsag har rigtigt mange havne i Danmark indført en af to proprietære løsninger, dvs. hver havn sin løsning.

1. WEB / app løsning, hvor man skal ind via web eller endnu værre downloade en propriætær app der virker i lige præcis den her havn, så har du dagens koder til toilet, elskab og andre nødvendigheder og så skal du bare bruge appen / web løsningen hver gang du skal have mere strøm, skal i bad osv - smart - bare ikke for brugeren. Eller næsten endnu værre et IT system der kræver sin egen app der skal downloades og en komplet umulig instruktion man skal være datalog eller civ. ing i data (som jeg så er) for overhovedet at kunne bruge. Konklusion: Back to basic og all inclusive.

2. Kort, hvor du skal i automaten, betale havnepenge og så købe et kort du skal bruge til alt. Umiddelbart er det jo smart, MEN det betyder at skal du wc, i bad, bruge strøm osv, ja så skal du have kortet med. Ikke udpræget praktisk i en båd med f.eks. 4 personer. Derudover skal du huske at aflevere kortet før du forlader havnen for at få depositum tilbage - sjovt nok ligger automaten stadig i den modsatte ende af havnen. Nogen steder er det tilmed så smart at du skal have det samme kreditkort med som blev brugt ved købet - dvs. samme person som købte kortet skal tilbagelevere det

Derfor vores absolutte foretrukne: All Inclusive