Igennem Broerne - dato:2019-07-17

Retur til oversigt Næste

Trangen til at komme afsted på sommerferie er udtalt og vi bliver rastløse, noget skal ske! Sommerturen skal som vanligt være i vores Dragonfly 35, og vi vil egentligt gerne afsted nu - men det kan ikke lige lade sig gøre, der er noget arbejde der skal passes

Noget kan dog gøres så vi er klar på dagen, og derfor sejler Lisa og Michael båden igennem Aalborg broerne fra Aalborg Sejlklub (Strandparken Marina) og om til Sundby Hvorup Sejlklub (SHS) der ligger på østsiden af broerne og ganske tæt på, hvor vi bor i Nørresundby. Så er det nemmere når vi skal afsted om morgenen kl 07.00 om et par dage.

Aalborg området har jo to broer: Vejbroen og jernbanebroen. Begge åbner en gang i timen i dag timerne for lystbåde. Det er sådan set godt nok, men der er spærretid kl 07.00 og 08.00, dvs. kl 06.00 eller 09.00 er muligt. Ikke helt så godt, når vi gerne vil tidligt afsted, men ikke "så" tidligt

Turen er stille og roligt for motor. Undervejs tænker jeg: Båden ser nu ret ny ud, med de nye trampoliner der blev monteret for få dage siden


Turen fra AS til SHS

2019-07-17 18:30 Fra:AS til SHS

TidEventMemo
18:20 Lisa og Michael klar i båden

Nu vi alligevel er i bil ned til båden, medbringer vi selvfølgelig så meget grej vi kan bære. Derfor kan vi allerede nu fylde båden op med "ragelse" og stadig være klar til at nå broen kl 19.00. Søren E (Lisas kæreste) er så venlig at tage bilen med tilbage samt købe noget Sushi, så vi kan spise i båden når han og vi er nået om til SHS

19:00 Vejbroen

Åbner som på klokkeslæt, vi er to fra vest og tp fra øst. Dem på østsiden kan ikke lige snøvle sig sammen - eller lys signalerne er forkerte, anyway vi, og den Maxi der ligger ved siden af os, smutter så igennem

Vejbroen er så rigelig bred nok til at man kan sejle igennem samtidig fra begge sider, selv med vores bredde på 8.4 meter

19:45 Tillagt i SHS og spisning

Mange mennesker i SHS, de fleste er nok gæstesejlere

Vi spiser og det vil sige Sushi fra Karma Sushi i Aalborg - supergodt, men også ret dyrt

Dernæst pakker vi sammen og tager hjem. Lisa beholder bilen, hun skal til Randers og flyve i morgen, så Michael sættes bare af derhjemme

Kan godt mærke at sommerferien er tæt på, og nu skal vi altså snart afsted...

20:00 SHS

Fin lille havn og den eneste rigtige lystbåde havn på øst siden af broerne ved Aalborg. Den ligger i en gammel grusgrav, eller hvad det nu er. Den er forbundet til Limfjorden via en ca. 1/2 sømil lang gravet rende, med 15 - 20 meters bredde og godt to meters dybdegang. Det sidste stykke er mere smalt og nok ikke over 15 meter bredt

Med i frihavnsordningen. God og hyggelig havn, med alle faciliteter og vistnok en privat havn.


Retur til oversigt Næste