Sejlerskolen 22 aug 2012

Retur til oversigt

Jeg (Michael) fungerer også som instruktør for nye håbefulde sejlere i Aalborg sejlklub, det er jo nødvendigt at gøre noget for fællesskabet! Derudover er det faktisk ganske underholdende og rart at møde nye mennesker, der gerne vil lære at sejle. Normalt tager vi også mindst en tur i min båd, for lige at prøve noget andet, og denne gang inviterer vi også det sene onsdagshold med på turen

Turen skal gå ud mod Gjøl og retur, godt vejr. Det blæste ganske godt og vi lagde ud for motor de første par sømil og dernæst op med sejlene og der skulle krydses på toppen af "Dynen"

Som sagt de første to sømil for motor med 3-4 knobs fart, godt 10-12 mps fra vest / sydvest. Dernæst sættes storsejl og forsejl og farten stiger til 6-7 knob og 8-10 knob, da vi får lidt slæk på skøderne. Da vi når toppen af dynen (sydøst for Fruens holm), skal der krydses, men vi er mange ombord så intet problem i det. Efter de grønne bøjer kan vi sejle bidevind mod sydvest, ned gennem Gjøl bredning, med et par vendinger til vi er ud for Gjøl, så er det tid at vende om og return til Aalborg. Turen hjem er så med vinden, dvs. op med genakker og vi holder 9-10 knob hele vejen hjem til lige syd for Egholm, hvor genakkeren droppes og gang i motoren. Vi er i havn lige inden kl 20.00

Jens rømmer fra båden :-)

2 til venstre fra sen holdet og Bo fra mit hold

Og resten af holdet