Mariager fjord - week-end 29 juli 2011

Efter sommerferien, så hvad nu?

Her efter sommerferien har Jonna nogle sammenhængende fridage omkring week-enden og Michael kan holde fri fredag og komme lidt senere mandag. Lisa, Alex og Søren har stadig sommerferie, alt ialt det der skal til for en kort "post sommertur". Valget er imellem: Ind i fjorden eller f.eks. Mariager fjord. Det blev det sidste ....

Vejret / besætning

Vejrudsigten er noget diffus, det bliver varmt, men ustadigt og måske byger, svag eller ingen vind. Det passede alt sammen, bortset fra at vi faktisk fik lidt vind og stort set ingen regn

Lisa, Alex og Michael starter ud. Søren og Jonna tager bilen til Hadsund fredag eftermiddag

Vi vil også prøve et nyt "koncept", nemlig søndag aften, lægge os for anker / bøje et passende sted 10-15 NM fra havnen og så tage ind til Aalborg, mandag morgen så vi når bro åbningen kl 09.00. Det giver os jo effektivt hele søndagen, til at være i den havn, vi nu engang er i, og så først drage afsted sent søndag eftermiddag. Det virker fint, bortset fra at vi først når broen kl 10.00, men det går også

Mariager fjord

Afstanden fra Aalborg til Hadsund er faktisk kun 42 NM, dvs. en god eftermiddagstur, hvis ellers der var vind nok - og det var der ikke, så er det lidt længere for motor, med måske 6-7 knobs fart

Vi har sidst sejlet derned i 2003 - i vores X79 - Mariager fjord 2003 turen. Vi husker det som en utrolig flot fjord, om end med en meget smal og lidt træls rende i starten fra Kattegat ind til Hadsund

Dag1:Aalborg 2 Hadsund Dag2:Hadsund 2 Mariager Dag3:Mariager 2 Hals Dag4:Hals 2 Aalb Retur til Logbøger Retur til bondoandersen