Herretur, Pinsen 2011

Retur til Logbogs oversigt #1 Aalborg til Læsø #2 Læsø #3 Læsø til Aalborg

Jørgen, Lars og Steffen er klar sammen med Michael ("kaptajnen") til en pinsetur til Læsø, eller hvor nu vinden kan og vil føre os hen. Vejrudsigten er god, noget med god vestenvind om fredagen og (desværre) sydøstlig vind søndag.

Planen og turen

Planen er at starter fredag d 10 juni, så vi kan nå broen kl 14.00 og så tage til Sæby og spise aftensmad der ved 20 tiden, og lørdag sejle videre til Vesterø, så vi kan være der om formiddagen, så der er tid til at cykle en tur rundt. på øen. Hjem igen søndag, så vi er hjemme først på eftermiddagen. - Turen blev dog ikke helt som planlagt - men helt ok - på den gode måde

Turen blev i korte træk følgende:

På Læsø tilbyder de udlejning af el-biler, og vi har aldrig prøvet at køre i sådan en "undermotoriseret tingest", så det skal naturligt nok prøves. Det koster 500 pr dag incl. "benzin". Det var en ubetinget success, hold op hvor kører den godt, smidigt, fuldstændig lydløs og med rimeligt godt ryk - om end et stykke op til min Alfa (men tættere på svogerens BMW ....)

Læsø - Øen og Havnen, dur det?

Hvordan så med Læsø og Vesterø, kan det anbefales? Det korte svar er ubetingen JA. Plusserne er: 1) Kompetent og hjælpsom havnekaptajn, 2) mulighed for at leje el-bil til absolut rimelig pris, 3) alt i nærheden flot natur, kro, indkøb (brugsen) osv, 4) super faciliteter, el, vand, toiletter, bad, klubhus osv. Af minus er kun 1) Fyldt (ret populær) og 2) Lidt dyrt - 185 kr pr. nat er i den høje ende, faktisk mere end f.eks. Anholt hvor prisen er 150 kr/nat (som jeg husker det)


Pinseturen. Den mest "lige" linje er udturen (vinden i vest). Hjemturen er med sydvestlig vind