Årets tur skal gå til Sverige, Göteborg, Götaelven, Vänern, Götaelv - forste stykke af Götakanal og gerne Vätern, forudsat selvfølgelig at vejret, arbejde osv. tillader det Besætningen består af Lisa (13 år), Søren (16 år), Jonna og Michael. Vores ældste søn Alex vil ikke med - alt muligt andet skal også passes
Underligt nok at vi mennesker glemmer så hurtigt! "Sommerturen" i 2007 gik jo også til Sverige og i "gåseøjne" fordi det stort set regnede konstant i 14 dage i træk. Derfor var det noget af en overtalelses seance vi havde gang i, men der var rigtigt mange gode argumenter, bl.a. jo at det ER spændende at sejle i skærgård, at kanal og søture ikke er så hårde - så risikoen for søsyge hos Lisa er mindre, vi har nu en (næsten) tæt båd og vi sejler noget stærkere end i vores gamle X99 og en pålidelig motor, så vi kan relativt hurtigere komme frem og tilbage
Det er tredje år med vores Dragonfly 35, det er en 35 fods trimaran - 10,7 meter i længden, ca 8,5 meter i bredden Det rigtigt smarte er at den kan dog foldes sammen, så stiger længden til ca 12,4 meter og bredden bliver kun 3,85 meter. Dette er tilstrækkeligt til at sejle på Götakanalen og i sluserne
Ideen er at skrive løs undervejs, mens det er i frisk erindring og så lade hele besætningen boltre sig. Siderne er IKKE ment som en vejledning eller forsøg på "objektive" fakta, blot vores helt umiddelbare subjektive indtryk efterhånden som vi sejler derudaf og er mest af alt dokumentation for os selv
Kortet nedenfor viser den planlagte tur og links giver logbog for hver enkelt dag, hvor d 18 juli 2010 er #1 osv
Retur til oversigtHvis du vil have fuldskærms view - så brug højreklik på ovenstående links og "open in new window" eller "open in new tab" (det virker ihvertfald i Internet Explorer)

Ruten som den er planlagt (og næsten sejlet)
Vi har to trådløse typer internet forbindelser med og erfaringerne er beskrevet i:
Internet i båden
Sidst rettet: MBA 6 aug 2010