Tur på fjorden 6 august 2013

GateHouse sejlture Dragonfly 35 data

Denne gang, altså i år vil vi prøve noget nyt, nemlig sejle i to både og Karsten har beredvilligt tilbudt at stille op med sin blysvinger, så det bliver blybåd og båd med støttehjul, eller Pingvinen og Fartbøllen. Ideen er at sejle 1,5 time i hver af bådene

Vejrudsigten lover godt vejr, dog med risiko for spredte byger og vind 5-10 mps fra syd til vest - dette var ganske korrekt

Besætningen består af ialt: Karsten, Michael, Søren (besætning på Fartbøllen), Lars M, Lars C, Mette, Brian, Thomas V, Morten, hvoraf de to sidste også er erfarne sejlere

De følgende foto er fra Brian og Michael

Turen som den blev gennemført i Fartbøllen

Logbog:

16.00 Klargøring til start

Alle er mødt kl 16.00, så vi gør hurtigt klar, fordeler os med 5 i Fartbøllen og 4 i Pingvinen. Vejret er helt som DMI har udmeldt, sol, enkelte skyer og nogle af dem sorte, vind og temperatur er ok,

Klar til afgang på Pingvinen

16.23 Sejl

Inde i havnen er vinden i sydvestca 4-6 mps, så vel ude af havnen, drejer vi op i vinden og storsejl bliver hurtigt sat - næsten kun ved manuel kraft, utroligt hvad man kan gøre manuelt. Vinden øger til 6-10 mps stadig fra sydvest, så tæt på ideelt for at sejle stærkt

Vi beslutter at sejle mod vest, dvs. ud mod vinden og der skal krydses, her viser virkeligheden sig jo hurtigt, for det kræver manuelt arbejde med at hale sejlet

17:10 Foran for tværs

Efter 12 vendinger når vi ud til den anden røde bøje og vi kan slække lidt ud på sejlene og sejle foran for tværs og farten øges omgående fra 7-8 knob til 8-12 knob

Vi sejler helt ud til Fruens holm og vender rundt, fra halvvind til ny halvvind - også for at mødes med Pingvinen. Vi ligger og vender 180 grader nogle gange for at følge med dem

Max speed på loggen bliver 18.6 knob og 17 knob målt på GPSen (den midler over længere tid)

Pingvinen på første tur

Fartbøllen med 21 sec. forskel i tid

Fuld koncentration - bemærk ingen synlige øl :-)

17.36 Sejl ned og for motor / tillægning ved Norden bro

Vi har aftalt at bytte kl 17.45, så vi sejler lidt forbi broen, smider sejlene nede ved Egholm færgen, og går retur til broen, så vi lægger til på slaget 17.45

Besætningen skiftes

17:50 Let igen

Næste besætning er klar, så vi starter ud igen, men desværre er vinden taget noget af, så den er måske 5-8 mps stadig fra syd vest. Max. fart blev ca 15 knob målt på loggen og 12 knob på GPSen

Hold 2

Og Pingvinen

19:06 Fjordparken marina

Vi når havnen og dropper storsejl og forsejl, folder pænt sammen og går i havn. God tur - med god vind, nu skal der spises på Paprika!

Nu skal vi i havn