Hjemturen - sidst tur - dato:2018-08-11

Forrige Retur til oversigt Næste

Plan

Vejret er mere ustabilt, så det passer os fint at sætte stævnen mod nord, ramme Hals, ind igennem Limfjorden og se at komme hjem. Planen er at vi starter kl 07:00, så vi er hjemme ved broen kl 15:00, ialt 46.4 NM og med 7 knob i snit bliver det knap 7 timer, MEN vind og strøm er nok upålideligt, så usikkert om hvornår vi rent faktisk kan nå broen. Klar nok vil modstrøm og/eller nordvestlig vind gøre det vanskeligt op igennem Langerak

Vejrudsigt / vejret

sydlig vind 3-8 mps, men risiko for op til 14 mps i byger. Ca kl 15.00 skifter vindretning til vest eller nordvest, så vi SKAL igennem Langerak inden. Forventer modstrøm iht. DMI

Resultat

Fin tur, ud af Bønnerup lidt over kl 8.30 og ikke som planlagt kl 7, god vind helt til indsejlingen til Hals. Derefter modstrøm og vinden lagde sig og drejede mod vest nord vest, altså næsten lige imod op igennem Langerak

Vi nåede broen ca 15.50, fordi et stort skib skulle igennem, eller åbner broen jo kun på hele klokkeslet. I havn kl 16.15, efter en god tur, om end der var regn og noget køligere end de andre dage, temperaturen vaar nede på 13 grader og det er ikke ret meget når den var over 30 grader for blot et par dage siden


Turen hjem

2018-08-11 05:15:12 Fra:Bønnerup til Aalborg

TidEventMemo
05:53:20 Nu regner det!

Heldigvis varer det noget før vi skal op, så det betyder mindre

06:59:41 Regner og tordner

Vi går lige i seng igen og venter en times tid


Efter stormen


Havnen mod nord

08:32:46 Afgang

Pga. regn og dårligt vejr udsatte vi afgangen, så forventet brotid er 16.00 eller 17.00. Der er vistnok ikke spærretid på broen en lørdag - hvis vi husker ret

08:45:11 Store sat

Fin vind fra syd eller sydvest

09:05:02 Genakker sat.

Så kommer der gang i båden

09:33:18 Genakker ned
09:33:18 Genoa sat
10:09:20 Alex ved roret

Noget skyet og regn omkring os, men indtil videre har vi kun fået lidt regn.

Tror vindstyrke ligger omkring 8-10 mps fra syd og sydvest

Fart omkring 8-9 knob og båden er noget luvgerrig og det blev ikke bedre efter sværdet blev trukket op


Jonna ved roret, lige før Alex overtager

11:27:23 rettet i WSL

Før: Når man indsatte et nyt dagbogsentry blev det indsat på den aktive tur

Uhensigtsmæssigt når man har flere med der sjælden bruger WSL, fordi der så ofte er et gammelt entry der rettes i - dur ikke

Derfor er nye dagbogsentry nu KUN på nyeste trip og det er rigtigt. Testet og uploaded

12:03:16 SK passeret og seriøs modstrøm

Sennep og Ketchup (de to yderste fast fyr) der markerer indsejlingen over Hals Barre

Der er seriøs meget modstrøm, måske 1.5 - 2 knob, men det er nok ikke så underligt efter "stormen" i går


Ketchup - bagbord indsejlingsfyr, hvis man kommer sydfra markerer det 4 meters kurven


Sennep - Styrbord fyr, igen fire meter, hvis man kommer nordfra


Salg og Pepper, det er vistnok overet fyr for gravearbejde

Og så når vi til Hals


Hals mod nord


Færgerne der går i fast rutefart imellem Hals og Egense

13:31:02 På bidevind op igennnem Langerak

Ikke så meget vind, men det går

Heldigvis nogle lange ben på BB halse


Alex fikser frokost

13:54:17 Motor on og genua furl

Svag vind og vi orker ikke mere

2000 omdr, svarer til 5.2 knib i modstrøm, så passer det med broen lidt i kl 16.00

14:43:11 Motor 2400 for at nå broen

Mere modstrøm det sidste stykke, hvilket ikke er så underligt, nu hvor løbet bliver smallere

14:55:57 Værket tværs

Heftig modvind 8-10 mps

Ca 1 knobs modstrøm


Aalborg i det fjerne - det er godt nok mørkt

15:10:40 Genua furles ud motor off

Meget spids men vi har god tid før broen, og bedre at sejle for sejl, om end vi er for dovne til at sætte storsejlet

15:56:03 Gennem broerne 10 min før tid

Pga. stor skib der skulle igennem


Michael har vagten - og det regner

16:04:31 Det pisser ned og der er 13,2 gr

Sommeren er forbi og vi må nok konstatere at global opvarmning ikke helt er blevet permanent - i det mindste ikke her

16:14:34 16.15 i havn

Ind i havnen, godt og vel 3 uger efter vi startede turen

16:24:35 Tillagt

Vi pakker sammen, Lisa henter os, hjem til huset og kattene, der som sædvanlig ikke rigtigt vil kendes ved os, når vi har været væk i længere tid


Nu er vi hjemme ved bilen


Forrige Retur til oversigt Næste