Første tur - dato:2018-05-18

Retur til oversigt Næste

Plan

Dette er årets første tur i båden, så vi har sikkert glemt et eller andet, og med lidt held kan vi få det leveret i Hals eller Egense. Vejrudsigten er god, men med ret uklar for vindretning

Målet er Anholt eller Hals og hvis det bliver Hals er det nok for anker med mindre vi skal ind og hente noget eller købe noget

Besætning er Jonna og Michael og vi bliver ikke flere, hverken nu eller senere på turen

Vejrudsigt / vejret

Sol og nordøst, dvs. halvvind ud igennem Langerak og foran for tværs til Anholt. Det holder - ihvertfald til og med Hals som så blev første stop

Resultat

Vi nåede til Hals, fik smidt anker lige før færgerne og selve turen gik fint, ingen problemer med sejl eller andet. Ror, toilet osv. virker også fint, det er jo blevet renoveret iløbet af vinteren


Turen som sejlet

2018-05-18 15:26:00 Fra:Aalborg Sejlklub til Hals for anker

TidEventMemo
15:26:06 I båden klar til afgang

Søren var så venlig at køre os herned til Aalborg Sejlklub, hvor vi jo har bående liggende. Modydelsen er så, at han låner bilen den næste uge :-)

Vi kunne lige akkurat have vores ragelse på bådvognen og i hånden - tre mand.


Jonna slæber ombord

Alt pakkes hurtigt ned, så vi kan komme afsted og nå broerne kl 16.00, første Jernbanebroen, så Vejbroen. Vi er jo nok ikke de eneste der tænker sådan når vejrudsigten er så god som der loves nu

15:28:32 Exit plads

Vinden er nordøst 3-5 mps, så vi slipper blot fortøjningerne og bakker langsomt ud. Akkuer er fuldt opladet og køleskaber har kørt siden i går aftes

Nu venter der blot et nogle timers sejlads :-) samt nogle timers oprydning, rengøring og sætten på plads :-(

15:34:33 Ude af havnen og på vej

Ved Egholm færgen, for moter godt 6 knob på vej mod Jernbanebroen

Jonna kæmper en kamp i kahytten for at få styr på vores sager og mad. Michael ved roret

Vi har ikke fået koblet instrument data til vores logbog, dvs. alt der vises her er uden vind data og båddata, anyway det kommer senere, incl. noget omkring AIS, mere om det senere.

Båden er nu næsten konvereret fra get gamle Raymarine udstyr med Seatalk (NMEA 183) til NMEA 2000 (eller N2K), mest med Garmin instrumenter. Det hele virker som det skal.

Vi har også fået en "ultralyds vindmåler", som bruger lyd til at detektere vind retning og styrke. Den er monteret i masten, men skal kalibreres og det kræver et Maretron instrument, der har disse kalibrerings rutiner indbygget. Det er nu meget nemt, vælg punktet i menuerne, sejl lige op mod vinden og tryk på en knap, så er det hele kalibreret.

Nu er det så spændende hvordan den viser vinden iløbet af turen. Den relative vind kan vi jo hele tiden sammenligne med windexen - den lyver ikke!


Nye instrumenter

Grunden til skiftet af instrumenter er IKKE at der er noget galt med de gamle Raymarine instrumenteer, faktisk har de fungeret stort set upåklageligt i 10 år, men der var nogle uhensigtsmæssigheder, først af alt var plotteren monteret i skottet i bagbord side, og det var håbløst at se noget, når man sejler, så den blev fjernet i vinters og hullet lukket, faktisk så godt hos Mathis at man intet kan se - de kan noget med farver.

Derudover er en generel standard som NMEA 2000 bedre end et eller andet proprietært format, som bl.a. Raymarine bruger. Det er f.eks. nemt at koble NMEA 2000 produkter sammen via samme stiktype uden brug af mere eller mindre mystiske overgangskabler og bokse. Blot min mening...

15:44:09 Ved jernbanebroen

Vi når lige at kalibrere den nye vindmåler - Maretron ultralydsmåler - som Mathis værft har monteret i toppen af masten. Alt er OK

15:50:26 Jernbanebroen

Kort ventetid - som vanligt, så går den op og vi er kun et par både der skal igennem

15:58:39 Venter ved vejbroen

Nogle få både der skal igennem fra øst og vest. Gennemsejling fra øst = 2 røde lys, gennemsejling fra vest = 3 røde lys.

Den åbner på slaget 16.00, hver hele time, bortset fra kl 15.00

16:04:25 Igennem broen

Ingen foto denne gang, jeg har i forvejen nogle få 100....

16:25:50 Genua og Storsejl sættes

For første gang i år sætter vi sejl

Storsejlet skal lige have monteret den øverste sejlpind - det er den der er skyld i at vores storsejl er 1.5 m2 større end det gamle, men det er lidt bøvlet

Selvfølgelig havde vi glemt at montere den velcro dims der holder storsejlets halsbarm nede mod bommen, dvs. halsbarmen hænger blot i udhalet. Ikke det store problem, men det giver dårlig facon i sejlet.

Sænker storsejlet en lille meter ned, så er det hele hurtigt fikset. Udhalet strammes meget - pr. håndkraft

16:40:58 Storsejls trim

Storsejlet står godt, men faldet skal lige strammes en smule. Udhal er OK, måske lidt for stramt - sjælden det sker :-)

16:58:13 Foran for tværs

Godt 8 knob

Det blæser 5-7 mps, mest omkring 6 mps

Det stykke af løbet har to sæt bagbords afmærkninger et sæt på ca 4 meter, velegnet for os lystsejlere og et sæt ude i renden.

18:12:54 I Langerak. vind: 6 mps fra nø

Imellem 7.5 og 8 knob


Foto mod nordvest, dvs. tilbage i Langerak


Jonna gør rent i sideskrogene - spændende hvad hun finder fra sidste år...

18:32:08 Furl og motor

Let skyet

18:45:16 For anker ud for Hals

De lover svag nordlig vind < 5 mps og først vindskifte imorgen, så vi går ind til lige knap 4 meter og dropper krogen, vi driver så ud til ca 6 meter, hvilket er OK og pænt langt fra renden

Nedenfor på kortet er indsat 3 cirkler, som viser hvor vi har lagt for anker. Her ved Hals ligger man fint for nordlige vinde, hvis ellers man kan leve med trafikken ind og ud af Limfjorden og ikke får angstanfald når et stort skib kommer udefra og peger direkte på vores lille båd, indtil sidste øjeblik hvor der drejer og følger løbet


20:18:34 Biks

Efter div klargøring og oprydning

Barberhal monteret

Sideskrog er fyldt med gummibåd, genakker og cykler

Plus et par store fendere

21:19:16 Trafik i Limfjorden

Der er noget trafik iløbet af aftenen, men ikke noget der kommer tæt på os

Jonna går i seng og jeg (MBA) rydder lidt op i dagbogen og i skibet

Vind under 4 mps fra nord


Et skib på vej ind, bemærk at det peger til venstre i forhold til vores position, det skal altså dreje til højre (deres BB) for at komme forbi - men det gør skibet så også

21:33:26 Gastest

Har lige prøvet gastesteren i BB agterkistebænk, ingen utæthed (som forventet)

Forreste lille blus slukker og kan ikke holdes tændt. Lidt fumlen inde under omkring lukke dimsen så virker det igen, men nok ret ustabilt


Solen går ned


Og det bliver mørkt, foto mod syd og månen og Venus er fuldt synlige

21:55:45 Ankerlanterne tændes

Det er LED lys, så de bruger under 1 amp.


Retur til oversigt Næste