Sommertur 2016

Dag1:Den lange tur Dag2:Øresund og lidt om foto Dag3:Dragør Dag4:Ud i Østersøen Dag5:Til Allinge Dag6:Allinge overliggerdag Dag7:danmarks østligste punkt Dag8:Dag 8 bornholm igen Dag9:Rønne og status på Bornholm Dag10:Nordpå til sverige Dag11:Overliggerdag i Karlskrona Dag12:nordpå Dag13:Møde med hold II Dag14:nordpå via øland Dag15:Blau Jungfrau og for Anker Dag16:Sydpå Dag17:Øland nord og Stockholm (bil) Dag18:Alvaret Dag19:Hjemturen starter Dag20:Igennem Blekinge skærgården Dag21:Sydpå i Hanø bugten Dag22:Tilbage til DK Dag23:Helsingør overligger dag Dag24:Hjem! Retur til oversigt

Så starter årets store tur - sommerturen - der skal gå til i Sverige.

Denne logbog er skrevet til eget brug, dvs. for familie og venner - men kig gerne med.

Forberedelse

Vi vil jo gerne til Stockholm, men der er langt, specielt når familien ikke er så vild med at sejle i kanaler, så skal vi syd om Sverige både frem og tilbage og så bliver det nemt 1000++ NM eller mere, hvis vi skal lidt omkring på vejen.

Plan

  1. Uge I: Jonna og Michael starter fra Aalborg til KBH området, vi har tre dage til dette - rigeligt
  2. Uge II: Henrik og Gitte stiger på i KBH området og sejler med til Bornholm, de forlader os sidst på ugen
  3. Uge III: Lisa, Søren og Søren stiger på om mandagen et eller andet sted i Sverige, eller hvor vi nu er nået til. Alex og Stine stiger på fredag
  4. Uge IV: Hele familien mødet i en lang week-end. og vi sejler hjem bagefter

Resultat

  1. Uge I: Som planlagt, fra SHS til Hven første dag. Næste dag videre til Dragør, hvor vi er torsdag bliver til lørdag morgen
  2. Uge II: Henrik og Gitte stiger på i Dragør og er med til Bornholm, hvor vi er en lille uge. Igen tager vi det lange stræk første dag
  3. Uge IIb: Vi - Jonna og jeg sejler til Karlskrona for at mødes med Marianne (min søster) og Lars, vi er der en overliggerdag, dernæst til Færgebyen via Kristiansopel
  4. Uge III: Lisa, Søren og Søren stiger på, så vi er ialt 5 personer - pres på, men vi når til Sandvik, omkring Blau Jungfrun, ind i skærgården og for anker og med Søren og Lisa i telt på en ø. Dernæst tilbage til Færgestaden
  5. Uge IIIb: Familien - minus Michael til Stockholm, der så til gengæld når Nord Øland samt Alvaret
  6. uge 4: Hjemad med Alex, Stine og selvfølgelig Jonna og Michael

Ialt blev det til 24 dage vi var afsted, hvor vi sejlede de 20 dage og ialt 909 NM. Det bliver i gennemsnit 45 NM og tre stræk var på over 100NM. Ingen natsejlads, dog nogle enkelte dage med tidlig start, hvor det ikke var helt lyst (hverken udenfor eller mentalt :-)

Båden har i det store og hele opført sig som forventet, dog kan man godt mærke at den ikke er ny længere, der er flere ting der skal fikses - men forventet, vi var forskånet for større uheld, der udsatte noget.

Farten

Mange spørger i havnen, hvor stærkt sejler den. Og svaret er: ca 25-50 prcent hurtigere end en alm. tur kølbåd af samme størrelse, hvis man trimmer! Største forskel på halvvind (70-120 grader til vinden) og mindst på læns (150-180 grader). Derudover er den følsom for vægt, og højfølsom for trim, f.eks. på halvvind, fladt vand og 8 mps, vil vi gå 8-10 knob, hvis vi sætter sejlene i normalt "tur trim" og 12 knob+, hvis vi gider arbejde med fald, boomvang, skøder og barberhal. Ovenstående er gennensnit og ikke en topfart på vej ned af en bølge.

Max hastighed, vi har målt er 22.4 knob for genakker i lidt for meget vind og vi er jævnligt over 20 knob. Hvis vi ser på en week-end tur, altså med noget last er max gennemsnitsfart vi har opnået 13 knob fra Hals barre indsejlingen og til Læsø. En anden tur var fra Kerteminde til Grenå, hvor vi lå omkring 11 knob på en sommertur, altså med fuld last